SKAT som retsinstans træffer tusindvis af afgørelse hvert år. Ikke alle er lige rimelige. Hvis du har modtaget en afgørelse fra SKAT, du ikke synes er rimelig, har du mulighed for at klage over SKAT. Hvis du får ret i din klage som privatperson eller virksomhed, får du tilmed refunderet 100 % af dine omkostninger til ekstern bistand og 50 %, hvis du taber.
Aagaard Lund er specialiserede skattekonsulenter og kan bistå i forbindelse med klager over SKAT. Udfyld kontaktformularen herunder for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag:
OBS: Vi er IKKE SKAT, men en privat virksomhed, der kan hjælpe dig med at føre sager mod SKAT ved de danske domstole. Ønsker du at tale med SKAT, skal du ringe til 72 22 28 28.
Med virkning fra d. 1 januar 2015 er der i Danmark trådt en ny reform i kraft, der ændre på klagestrukturen i skattevæsnet. Klagestrukturen er på baggrund af ændringen af den nye reform blevet ændret i 3 forhold der nævnes herunder.
Skatteankenævnet
Tidligere førte det danske skattesystem et 2 instanssystem, der gjorde det muligt at påklage en afgørelse, truffet af det lokale skatteankenævn til landsskatteretten. Efter den nye reform trådte i kraft i starten af året, er det op til skatteyderen selv at vælge klageinstans. Således skal skatteyderen tage stilling til om sagen skal indbringes til det lokale skatteankenævn som fortsætter sagen, eller om sagen skal føres direkte i landsskatteretten.
Skatteankeforvaltningens rolle i klagesager
Skatteforvaltningen er den nye instans, der visiterer alle sagerne til de forskellige nævn i skattevæsnet. Skatteforvaltningen visiterer sager til:
- Skatteankenævnet
- Vurderingsnævnene
- Motorankenævnet
- Landsskatteretten
Med den nye reform er det altså den skatteydende klager, der bestemmer hvor sagen skal behandles. Dette er en stor ændring, da det tidligere kun var større principielle sager, der kunne bringes og behandles videre til landsskatteretten.
Hvad betyder denne ændring?
Helt grundlæggende betyder ændringen i reformen, at selve sagsbehandling om strukturen i klageorganet ændres. Det er således kun muligt at indsende klager til skatteankeforvaltningen, der herefter visiterer sagerne. Hvis den klagende skatteyder vælger at sagen skal for skatteretten, skal sagen stadig igennem skatteankeforvaltningen.
Ved alle klagesager uanset ankenævn, er der tillagt et klagegebyr på 300kr.
En af de helt afgørende nyskabelser ved reformen er samtidig, at der nu alene kan klages til ét klageorgan, og at sagerne skal ankes ved en domstol hvis de tabes her.
Domstolene behandler sagerne fundamentalt anderledes, set i forhold til sager der bliver behandlet i skatteankenævnet og landsskatteretten.
Hvis sagen tages videre til domstolene er forskellen blandt andet, at skatteyderen ”selv” er med i sagen. Dette betyder helt lavpraktisk, at hvis sagen bliver behandlet ved en domstol er det, skatteministeriet og skatteyderen, der disponerer over sagen.
Skatteyderen er i denne forbindelse ansvarlig for alle de oplysninger og bevismaterialer, der skulle forekomme under sagen. Det er altså ikke skatteministeriet, som i normale administrative klagebehandlinger, der er forpligtet til at sikre og medvirke til at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
Landsskatteretten
Hvis den klagende skatteyder vil tage sagen direkte til landsskatteretten skal det uanset tilfældet, gå igennem skatteforvaltningens, som er den eneste klageinstans siden reformen blev lavet om i januar 2015.
Når der skal klages eller ankes til skattelandsretten, vil der skulle indhentes en udtalelse fra den myndighed, der har truffet afgørelse som sagen omhandler. Man har som klagende ret til at møde skatteankenævnet og skattelandsretten. Den klagende kan dog ikke kræve, at være til stede under selve retsmødet medmindre det af klageren, SKAT eller landsretten findes hensigtsmæssigt.
Landsskatteretten er beliggende i København, hvilket medfører at alle møder med landsskatteretten foregår der, modsat møderne med de mindre nævn, der er repræsenteret over hele landet. Det kan således være en bekostelig affære at tage sagen igennem landsskatteretten i forhold til at tage sagen igennem de mindre nævn.
Skatteyderens mulighed for at tage sagen til domstolene
Når sagen er afgjort ved de administrative klageorganer har skatteyderen mulighed for at tage sagen videre til domstolene. Dette er ofte tilfældet hvis den klagende føler at sagen uberettiget er blevet tabt ved afgørelsen i det administrative klageorgan.
Domstolene har 3 måneders klagefrist efter sagen blev afgjort ved den administrative klageinstans. Tidsfristen er meget stram, og sagen vil som den absolutte hovedregel blive afvist hvis denne overskrides.
Hvis sagen har været under behandling i mere end 6 måneder ved den administrative klageinstans, uden der er der er truffet en afgørelse i sagen, er det muligt for skatteyderen at en såkaldt overspringelsesfrist. Overspringelsesfristen benyttes til at indbringe sagen for domstolene, selvom sagen endnu ikke er afgjort i det administrative system endnu. Dette skal være med til at sikre, at den klagende kan få sin sag afgjort inden for rimelig tid.
Ved hvilke domstole kan sagen føres
Når skatteyderens klagesag tages videre til domstolene, skal skattesagen indbringes til skatteyderens hjemting, hvor sagen normalt vil blive ført i byretten i skatteyderens retskreds.
I nogle tilfælde vil klagesagen blive taget videre til landsretten. Dette er tilfældet hvis sagen omhandler principielle spørgsmål eller hvis sagen omhandler spørgsmål af betydning for et større antal skatteydere.
Henvises sagen til landsretten, vil der være mulighed for at anke sagen videre til højesteret, hvilket ikke er tilfældet, hvis sagen føres i byretten hvor der kun kan ankes til landsretten, medmindre der helt undtagelsesvis gives tilladelse til at springe dette led over.
Hvis den skatteydende ikke er bosiddende i Danmark, vil sagen i første omgang føres i byretten i København. Skatteyderen er derved nødsaget til at tage tilbage til Danmark når klagesagen skal føres.
Forventninger til den nye struktur
Skatteministeriet forventer ikke at den nye reform og dens forandringer deraf vil medføre øget, eller mindsket antal domstolssager. Skatteministeriet forventer at den nye ændring i klagestrukturen, og den højnede kvalitet vil være med til at modsvare bortfaldet af de tidligere klageinstanser.
Dommerforeningens opfattelse er en lidt anden. Foreningen stiller sig kritisk overfor spørgsmålet omkring, om den nye ændring vil have påvirkning på antal domstolsbehandlinger i fremtiden. Dommerforeningen forventer, at reformen vil medføre et øget antal sager der kommer til behandling af en domstol, hvilket vil resultere i stigende omkostninger forbundet med dette.
Det er nemlig langt dyrere at behandle klagesager ved domstolen i forhold til behandling i det administrative system. Endvidere forventes det, at der vil være en række sager, der ikke vil blive genneført grundet de potentielle omkostninger. Dette gør den administrative behandling af sagerne via skatteankeforvalteren enorm vigtig.
Ansøgning om omkostningsgodtgørelse
Man skal være berettiget til en omkostningsgodtgørelse for at ansøge. Hvis man er berettiget til en omkostningsgodtgørelse får man betalt 100% af sine udgifter til en sagkyndig fagperson i forbindelse med klager over en skattesag, såfrem at den klagende vinder eller får delvist medhold i sagen (over 50%)
Hvis man har ansøgt om omkostningsgodtgørelse inden for den ovenstående tidsramme, vil man under alle omstændigheder ikke sidde med hele udgiften alene. Får man ikke medhold, eller medhold i mindre en 50% af klagesagen, får man under alle omstændigheder en godtgørelse på 50% af de samlede udgifter forbundet med brug af fagperson/sagkyndig.
Private personer der er berettiget til at klage og anke en skattesag, har krav på at måtte ansøge om omkostningsgodtgørelse inden for tidsrammen til udgifter forbundet med sagkyndige.
Erhvervsselskaber eller fonde kan derimod ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter der forbindes til en fagperson eller sagkyndig. Selskaber har i stedet fradragsret for de udgifter der er forbundet med disse typer omkostninger.
Ansøgning om Syn og Skøn i forbindelse med behandlingssager efter den nye reform
”Syn og skøn” er når retten eller det administrative klageorgan anmoder en fagperson, til at besvare en række spørgsmål der vedrører sagen. Fagpersonen vurderes til at have et indgående kendskab til sagsområdet som der foretages undersøgelse i, og det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at benytte sig af sådanne til behandlinger af klage eller ankesager.
Det er kun muligt at ansøge om Syn og Skøn, hvis det vurderes relevant i forhold til sagens indhold.
Hvis den skatteydende klager, eller hvis den administrative klageinstans vælger at ansøge om et Syn og Skøn har man tidligere haft mulighed for at søge tilsagn om 100% dækning af omkostningerne forbundet – hvilket til dels stadig er tilfældet.
Vigtigt at ansøge i rette tid
Det er stadig muligt at søge tilsagn, men det er med den nye reform utroligt vigtigt, at man søger tilsagnet i rette tid. Det er i denne forbindelse afgørende at tilsagnet søges tidligt i processen, i forbindelse med den administrative behandling af sagen.
Hvis der ikke ansøges og begæres Syn og Skøn allerede når sagen behandles administrativt, men først under domstolsbehandlingen, mistes muligheden for fuld omkostningsgodtgørelse. Hvis der første begæres Syn og Skøn ved domstolsbehandlingen og sagen tabes, vil der påløbe betydelige ekstraomkostninger.
Ny lov om godtgørelse
Der blev i forbindelse med den nye reform tilføjet en ny lov om godtgørelse. Siden 2015 er der således sat en nu lov i kraft som betyder, at der også ydes godtgørelse for godtgørelsesberettiget omkostninger efter afgørelsen af sagen. For at være berettiget til godtgørelse efter afgørelse er det et krav, at omkostningerne vedrører sagens udfald. Omkostningerne der søges godtgørelse for efter afgørelsen af sagen SKAL dermed have en direkte tilknytning til sagens udfald.
Hvad er tidsrammen for en skattesag
Efter SKAT har truffet en sagsafgørelse, har skatteyderen mulighed for at påklage afgørelsen. Tidsfristen tages utrolig bogstaveligt, og det er i den forbindelse enormt vigtigt at holde sig inden for tidsfristen der lyder på 3 måneder efter SKATs afgørelse af sagen.
Bliver denne frist overskredet vil kun helt særlige omstændigheder, der tillægges vægt hos SKAT. Udfaldet for en overskreden klagefrist er dog normalt helt tydelig og konsekvent, og sagen vil blive afvist.
I forhold til SKATs fremsatte tidsfrist på 3 måneder, gælder der en meget vigtig undtagelse hertil. Hvis klagefristen således udløber på en lørdag, søndag eller helligdag, vil fristen ikke skydes til næstkommende hverdag, men derimod på sidste hverdag inden fristudløb.